Kroner og broer

Kroner

Hvis en tand er meget skadet og tæt på at revne eller knække, kan det ikke klares med en almindelig fyldning.

Her vil vi normalt anbefale at sætte en krone på tanden. En tandkrone er en god måde at bevare tandroden på – kronen bliver solidt fastgjort med en speciel cement, så du kan tygge ordentligt, og kronen vil ikke være til at skelne fra nabotænderne.

 

 

Broer

Har du mistet flere tænder ved siden af hinanden, kan en bro med kunstige tænder være en løsning, der både er pæn at se på og gør, at du kan tygge igen.

Har du mistet en eller flere tænder, kan implantater også være en løsning.

 

Kvalitet og pris

Når tandlægen har lavet den indledende behandling af tanden samt et aftryk, bliver selve tandkronen fremstillet hos en tandtekniker.

Tandkroner fremstilles af kostbare materialer, og selve fremstillingen af kronen er tidskrævende og udføres af specialister. I de fleste kronetyper er den væsentligste komponent guld. Det er blandt årsagerne til, at en tandkrone er en forholdsvis dyr løsning.

På lang sigt er det imidlertid den billigste behandling. Tanden er beskyttet mod caries, og risikoen for, at en kronebehandlet tand knækker, er forsvindende lille.

Tandlægerne ved Slotssøen har aftaler med virksomheder både i Danmark og i udlandet, og vi kan tilbyde tandkroner til forskellige priser.

Det er f.eks. også muligt at fremstille væsentligt billigere kroner af crom-cobolt legeringer, men man skal dog være opmærksom på

Hvor længe holder en krone?

En krones levetid afhænger af kvaliteten (materiale og forarbejdning) af mundhygiejne, herunder brug af tandtråd, hvor hårdt du bider og tygger. Men langt de fleste kroner holder mere end 10 år – og mange holder meget længere.